Sikkert password

At have et sikkert password i WordPress et en meget vigtig ting. WordPress er det mest brugte CMS i verden, men der af også det mest udsatte CMS når vi snakker hacker angreb.

Men det er nemt at skabe sig et sikkert password – og du snyder dig selv hvis du ikke bruger nogle få minutter på at skabe dig et unikt og stærkt password.

Der er rigtig mange måder at gøre det på. Det kan være svært og det kan være meget nemt. Hvis du f.eks. bruger mønstre og ud fra disse mønstre skaber et password, så kan du nemt skabe et ultra sikkert password.

Dette password er nemt at huske og skabe, men ligner noget man ikke forstår: &Hftgt%hftgT#70

Sådan gør du:

1) Find dig en kort tekst du kan lige og nemt kan huske. det kan være “Højt fra træets grønne top”

2) Skab dig et mønster fra den tekst, f.eks. det første bogstav i hvert ord: hftgt

3) Nu har du allerede et lille mønster. Det er dog ikke sikkert nok endnu. Så find dig også nogle specieltegn som du kan lide. F.eks. : &%#

4) Sæt det så sammen til f.eks.: &hftgt%hftgt# – allerede nu har du et password der er svært at hacke men nemt at huske når du kender mønstret.

5) Det er bedst at bruge tal også. Jeg er selv født i 1970, så jeg sætter et tal ind sådan her: &hftgt%hftgt#70

6) Man skal også bruge store og så bogstaver. Så lav din egen regel om at f.eks. første og sidste bogstav skal være stort: &Hftgt%hftgT#70

Nu har du et password som er total kryptisk for andre, men let at læse og huske for dig. Øv dig i at skrive det, så du kan skrive hurtigt og nemt.

Husk også at bruge et andet password på din email adresse, end du bruger når du logger ind rundt om på internettet. Mange sider bliver hacket i dag og hvis en hacker har din email og dit password til din email er du på den!

Ekstra sikkert password

Du kan også skabe et unikt meget sikkert password for hver enkelt side på nettet du logger ind på.

Hvis du bruger det mønster du lærte før, men i stedet for at gentage hftgt 2 gange, kan bruge de første 4-5 tegn i domænet du er på.

Så på wordpresskursus.dk ville dit password se således ud: &Hftgt%wordP#70

På gmail.com ville dit password se således ud: &Hftgt%gmaiL#70

På amino.dk ville dit password se således ud: &Hftgt%aminO#70

Jeg håber du kan se det brugbare i at bruge mønstre til at skabe dig sikre passwords på nettet. Lad nu være med at bruge det mønster jeg har brugt her, leg med det og skab dit helt eget som kun du kender.

Share

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.